Malmazet er navnet på en lille landsby i Ardèche i Sydfrankrig. Det var her, vi i 2003 – efter nogen tids søgen - faldt over en ruin, som var til salg for ikke så mange penge. Vi slog til uden så mange betænkninger, da huset lå lige i det område, vi havde udset os...
Landsbyen består af en masse huse – un mas, der på ægte sydfransk vis er viklet ind i hinanden på flere niveauer. I gamle dage husede landsbyen 7-8 familier, men i dag er husene fordelt på tre matrikler. Vores gamle nabo, Emile, er barnefødt på Malmazet, og har derfor kunnet fortælle os mange ting om både vores eget hus, og hele egnen.

Husene er under opbygning, og er nu kun delvist ruin. Bunkerne af sten tager ligeså stille form, og bliver til en ny version af bygninger, der stod engang. Vi regner med, at vi indenfor et par år har et par lejligheder og værelser klar til udlejning til gæster, der ønsker at opleve Ardèche, som vi kender det. Det første hus er næsten færdigt, hvilket er en bedrift, idet alt på det er skævt. Engang i begyndelsen af sidste århundrede var de samme skæve mure rammen om sommerfugle og larver til fremstilling af silke. De mange morbærtræer rundt omkring fortæller tavst om den tid, hvor Ardèche var Frankrigs førende producent af silke. Silkelarver lever nemlig af én ting – morbærblade, og det i svimlende mængder.

Vi vil gerne med tiden være i stand til at guide besøgende rundt i den fantastiske natur, byde på god mad og invitere med, når vi høster vin og kastanjer og bager brød i den gamle stenovn. Terrasserne er plantet til med oliventræer, kaki, morbær og diverse frugttræer. Det er tanken, at vi inden længe skal presse olie af egne oliven og slynge honning fra egne bier. Vores danske produktion af cidre – cider - skal også med tiden foregå på Malmazet. I det hele taget skal den selvforsyning, vi praktiserer i Danmark, overgå til sydfranske forhold. Også for børn er Ardèche et eventyr – og vi ved det, for vi har børn i alle aldre ...

Havet er selvfølgelig lidt langt væk, selvom man kan køre derned på under 3 timer, men i Ardèche bader man i floder, og dem er der til gengæld mange af.
Og som i resten af Frankrig er der altid et marked i nærheden, og en bar med en læskende limonade eller café au lait.

Mennesket har sat sine spor her, men på en nænsom måde, som ikke har spoleret naturen. Stenmure og broer snor sig rundt i dalene på en måde, der glider i et med landskabet, og vidner samtidig om ældre tider og mange levede liv.